Opsang

torsdag 4. januar kl 19.30, Laboratoriet, Musicon.

varer 85 min uden pause

Mungo Park Allerød.

Forstår du din teenager? En krasbørstig musikkomedie for hele familien, der uddeler syngende lussinger og teatralske bøllebank til Danmarks ungdom og dens forvoksede medsammensvorne.

Iscenesat som en blanding af musical og foredrag, musical lecture, præsenterer forestillingen to foredragsholdere, som fortæller og synger syv forskellige skæbnefortællinger, hvor syv dødsens syndige teenagere møder deres drabelige skæbner. Den dovne brækker nakken i et Jackass-stunt, egotripperen bliver flået levende, og den jaloux bliver kvalt i sin egen røst. Derefter bliver det først rigtig grusomt.

Resultatet er en afslørende teaterscanning af nutidens teenagehjerner, som både de unge og deres forældre kan blive klogere af at se.

 

OPSANG er set af mere end 80.000 publikummer og har spillet i både Sverige, Norge, Holland og Frankrig.

 

OPSANG er instrueret af den Reumert-vindende instruktør Heinrich Christensen, som også står bag Mungo Parks kæmpesucces fra 2015 H.C. ANDERSENS SAMLEDE EVENTYR.

 

Instruktion og manuskript: Heinrich Christensen

Medvirkende: Christine Albeck Børge/Nana Morks, Mads Hjulmand og

Jonas Munck Hansen

Alder: Anbefalet fra 14 år