Udspring

torsdag 12. oktober kl 19.30, Laboratoriet, Musicon.

Teater Rio Rose.

Tre ulastelige værtinder byder velkommen til aftenens raritets-kabaret i forsamlingshuset. Programmet byder på en håndplukket vifte af ekstraordinære varité-artister, der overrasker med det ene mageløse nummer efter det andet. Publikum vil opleve numre af stor farlighed, der afslører unikke talenter, som verden ikke vidste fandtes.

Alle artister gør det så godt, de kan. Men der er mange ting, de kun næsten kan, og tragikomikken lurer lige om hjørnet, i en spejling af den almindelige hverdags indimellem kiksede cirkus, hvor vi optræder for at blive holdt af og for at vise, at vi er dygtige.

Man kan kalde det et nostalgisk genbesøg, godt hjulpet på vej af forestillingens gennemførte 70’er æstetik. Her er det klassiske danske forsamlingshus-fællesskab dog skrevet ind i en mere åben og mangfoldig nutidig ramme, og fremfor alt søges der i forestillingen efter det smukke folkelige – i en hyldest til dem, der sætter alt på spil i det store UDSPRING.

 

Denne form for antiunderholdning er dybt charmerende og beundringsværdig modig”

Anne Middelboe Christensen, Information

 

Medvirkende: Anette Katzmann, Petrine Agger, Tove Bornhøft

Idé, instruktion og scenografi: Tove Bornhøft

 

http://teaterriorose.dk/forestillinger/udspring/