Nåede du ikke at købe billet til Skatteøen?

Vi har oplevet at I har stor lyst til at se Skatteøen, som melder fuldt hus den 4. februar.
Formand Lars Olsen har i den forbindelse udtalt til Dagbladet:
”Vi lægger stor vægt på at få et alsidigt repertoire til Roskilde, og ikke mindst forestillinger, hvor hele familien kan få en berigende teateroplevelse. I bagklogskabets lys skulle vi have haft to forestillinger med Skatteøen, men det lod sig desværre ikke gøre. Til gengæld kan jeg afsløre at vi i næste sæson spiller Folketeatrets ’Robin Hood – eventyr i Sherwood’ to gange i begyndelsen af februar 2021!”
Teater for hele familien – glæd jer!