![]() |
|
![]() |
|||||||||
![]() |
|||||||||||
|
TAG HELE FAMILIEN MED!
Vi spiller teater for børn helt ned til 1 år og op til 99 år eller mere, for børneteater rører os alle helt ind i hjertet! Kom selv og oplev! Det er vi voksnes ansvar, at børn får mulighed for at opleve teater. Fyld børnene med kunstneriske oplevelser fra de er ganske små. Teater er en kunstart. Det skal hverken gøre børnene sundere, mere tolerante eller mere dannede. De skal bevæges! Børneteater skal ramme børn her og nu! Får det latteren til at boble, taget til symbolsk at løfte sig, gråden til at pible, spændingen til at stige, gør det åndeløsheden mærkbar, tavsheden larmende, latteren løssluppen så er det godt! Dansk børneteater er ”professionel scenekunst for børn og unge” og ”verdens bedste”, det siger man i udlandet. Så vi ses da i teatret, ikke? Vi glæder os til at se alle, både nye og gamle! Velkommen til godt, dansk børneteater og mange gode oplevelser i din egen by! Venlig hilsen Familie- og Børneteaterudvalget: Ruth Søndergaard Hanne Lindegaard Petersen Ebba Pilmann, Ruggårdsvej 18, 4000 Roskilde. Telefon 46 36 08 52 |
|||||||||||
![]() |
|||||||||||
|
Roskilde Teater | 23967205 | billet@roskildeteater.dk
|
|||||||||||