Oplysninger

Kontakt til Familie- og Børneteatret
Benyt Billetnets telefon 70 25 65 85, hvis der er spørgsmål om abonnementsbilletter.
Eller telefon 70 15 65 65, hvis du skal bestille billetter telefonisk.
Direkte henvendelse til formand for Familie- og Børneteatret:
Ebba Pilmann, Ruggårdsvej 18, 4000 Roskilde. Telefon 46 36 08 52.

Spillesteder: Vi spiller 11 forestillinger på scenen i Laboratoriet, Rabalderstræde 10, Roskilde, og 3 forestillinger opføres i tumlesalen på Trekronerskolen.

Aldersgrupper: Ved hver forestilling angives aldersgrænser for børn! Det er vigtigt, de bliver respekteret – både for jeres barns egen skyld – og for de andres.
Nogle af forestillingerne betegnes som familieforestillinger, da de har et indhold, der også henvender sig til voksne, men voksne er naturligvis velkomne til alle forestillinger. Det er godt at have en voksen at dele teateroplevelsen med, og teateroplevelsen kan være udgangspunkt for mange gode samtaler.

Billetpriser:
60 kr. til ANNO ANNI og SNEØJNE
85 kr. til GOD JUL, CIRKELINE
75 kr. til de øvrige forestillinger

Tilmelding: Via bestillingskuponen i brochuren eller på www.roskildeteater.dk under familie- og børneteater.

Vi har følgende regler af hensyn til forestilling, skuespillere og det øvrige publikum:
• Ingen adgang efter forestillingens start.
• Ingen slik under forestillingen.
• Slukkede mobiltelefoner under forestillingen. Hvis man ønsker at tage billeder, må det ske efter forestillingen.
Roskilde Teater | 23967205 | billet@roskildeteater.dk